Står du og skal på ferie, men er ikke meget for solferie og dasen på stranden? Er du til eventyr og udfordringer? Er du mere interesseret i store naturoplevelser end skyskrabere og shoppinggader? Så læs med her og få inspiration til en anderledes ferie i Europa!

Leg bjergged i Norge

Ikke langt mod nord ligger vores smukke, fantastiske naboland, Norge! Norge minder kultur- og sprogmæssigt meget om Danmark, hvilket nok i høj grad handler om, at det ikke er mere end godt 200 år siden, Norge løsrev sig fra Danmark. Til gengæld afviger den norske natur voldsomt fra den danske! I de flade områder er der naturligvis en del ligheder, men den norske natur er meget mere brutal og ekstrem, end den danske er. I de norske fjelde er der rig mulighed for at finde din indre bjergged frem, og der er udfordringer nok at give sig i kast med! Desuden byder Norge på smukke vandfald og floder, og er du naturglad og glad for fysisk udfoldelse, er det dermed et helt ideelt rejsemål! I Norge må man desuden campere frit i naturen (så længe du overholde visse regler, selvfølgelig), så hvis du har mod på en lille ”overlevelsestur”, er det måske vores nordiske venner, du skal besøge!

Nedlæg vildsvin i Frankrig

Hvis du er glad for jagt og store naturoplevelser, er en jagtferie i Frankrig måske en overvejelse værd! I Frankrig finder du storslåede bjerge, smukke dale, kæmpemæssige skovarealer og romantiske søer og badestrande. Desuden er det almindeligt kendt, at der findes utallige udsøgte vine i Frankrig, og for nyligt er Frankrig altså også kommet på jagtkortet! Især er der formidable muligheder for grisejagt især i Sydfrankrig, hvor du har mulighed for at nedlægge flere vildsvin om dagen! Her er der altså chance for at få nogle fine trofæer med hjem og samtidig tilbringe en masse tid i den skønne, franske natur. Desuden kan det kombineres med vinsmagninger og store kulinariske oplevelser med eget vildt på menuen! Frankrig er en relativt ny destination i forhold til jagt, men med dets store bestand af vildsvin kan meget tyde på, at det er en skjult perle, der blot venter på sit gennembrud, så det er med at komme afsted, før alle de andre jægere får nys om det! Hvis du har lyst til at nyde naturen og få store trofæer med hjem, kan du læse mere om at tage jagttegn på denne side.

Oplev Skotland på cykel

Er du glad for både smuk natur og at være fysisk aktiv, skal du helt sikkert overveje en cykelferie i Skotland! Skotland byder på storslået natur og smukke, åbne vidder, og det hele kan du opleve på din jernhest! Det kræver naturligvis stærke ben og en god cykel at valfarte et helt land rundt uden brug af tog og busser, men hvis du tør tage udfordringen op, bliver du helt sikkert belønnet på oplevelsesfronten! Skotland er et af de frodigste lande, du finder og kaldes da heller ikke ”Den Grønne Ø” uden grund! Der er desuden spændende oplevelser at hente for dig, der interesserer dig for fugle, planteliv og geologi, og så bliver du uden tvivl betaget af de fantastiske udsigter over det skotske højland! Undervejs på dit cykeleventyr kan du tage et pitstop på en af de mange kroer, der er at finde og få et godt måltid mad! Her er der desuden et stort udvalg af whisky, så hvis du har planer om at blive natten over, kan cykelferien måske ligefrem kombineres med en omgang whiskysmagning i en af whiskyens højborge!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *