En blog om livsstil og oplevelser

5 gode idéer til børneværelset

0

Der er intet som at glæde sine børn og se dem have det sjovt. Med et fedt børneværelse hvor der er mulighed for hygge samt leg, er netop glade børn ingen sag at opnå. Læs med og få fem gode idéer til, hvordan du skaber et perfekt børneværelse til dine børn.

Skab et gennemgående tema

Et gennemgående tema på børneværelset er kreativt og giver en god sammenhæng. Gå efter et tema som dit barn vil elske. Dette er naturligvis meget individuelt fra barn til barn. Hvis dit barn elsker prinsesser, så gå efter et lyserødt tema med en lænestol formet som en trone, eller et sengeforhæng der ligner et slot. Hvis dit barn derimod elsker pirater, så gå efter blå, mørke og røde farver, samt legetøj der passer til temaet som eksempelvis en sabel, et træben eller en klap for øjet.

Match alderen

Sørg for, at værelset afspejler barnets alder, da barnet på denne måde vil benytte rummet mest. Til små børn skal legetøjet ikke være noget, man kan slå sig på eller noget, der kan sluges. Til store børn skal legetøjet derimod gerne kunne udfordre. Det kan være en god idé at lave om på værelset ved tiårsalderen, da mange børn i denne alder ofte skifter interesser og hobbyer. Gør det eventuelt til en begivenhed, at børnene i familien får et nyt værelse i gave, når de fylder ti. En ændring af værelset behøver ikke nødvendigvis at give en masse omkostninger, da en spand maling, lidt omrokering og eksempelvis en ny stol kan gøre underværker.

Inddel værelset

Det kan være en god idé at inddele værelset i små sektioner, hvis der er mulighed for dette. Små sektioner skaber en idé om mange muligheder og kan motivere barnet til at udfolde sig på mange måder og bruge de forskellige sektioner til noget bestemt hver især. Hvad sektionerne skal indeholde, kommer naturligvis an på det enkelte barn og dets alder, men et hyggehjørne, hvor der er mulighed for at slappe af og eventuelt læse en god bog, male eller være kreativ på anden vis, er en god idé. Hyggehjørnet kan tage udgangspunkt i en madras med en masse puder, en sækkestol eller en børnesofa. Desuden kan et legehjørne, hvor alt legetøjet har sin plads opfordre barnet til at holde resten af værelset ryddeligt, men på samme tid kunne rode og lege så meget som muligt på netop det område. Samtidig kan en sektion med et skrivebord være med til at motivere barnet til at læse eller lave lektier, hvilket er en god idé – specielt for børn, der er startet i skole.

Farver i massevis

Indret værelset med en masse farver, der fordelagtigt kan passe ind i det pågældende tema. Farver giver en masse sanseindtryk og kan være med til at øge det gode humør. Farverne behøver ikke nødvendigvis at være på væggene, men kan også udtrykkes i form af gardiner, tæpper eller sengetøj. Hæng desuden billeder eller plakater på væggene med sjove motiver, bogstaver og tal, der kan underholde og udfordre barnet.

Musik i stedet for fjernsyn

Sørg for at have en musikafspiller installeret på værelset, så barnet kan høre sin yndlingsmusik og eventuelt falde i søvn til en godnathistorie. Overvej om det overhovedet er nødvendigt med et fjernsyn på værelset, da et fjernesyn ofte medvirker til, at barnet bliver stillesiddende og energiforladt. Musikken opfordrer derimod til sjov og leg, hvilket er sundere for barnet. Der skal naturligvis være plads til tv og film indimellem, men overvej, hvor meget det skal fylde.

Leave A Reply

Your email address will not be published.